Hjem er momsen kommet.

Så kom momsen hjem fra sygehuset. Det er jo dejligt, af ligevel bliver det underligt. For ingen ting bliver som før. Der er en vi har set den sande side af og det gør os både rasende og kede af det. Vi kan ingen ting gøre, det er ikke op til os. Vi kan kun følge med fra siden linjen, og bryde ind hvis vi kan se på vores mor det bliver for meget af det gode. Endeligt er vores bange andelser nok bare blevet bekræftet Det er blevet tydeligt at de 2 mennesker ikke har valgt at bo sammen på grund af kærligheden, men det praktiske. For de har da haft mange gode timer sammen og vores mor har fået rigtig mange gode oplevelser, som hun ellers ikke ville have fået. Vi tier og siger ikke noget for fredens skyld. Selvom det er svært, når vi føler vi bliver spillet ud om hinanden. Nå, nok om det. Mor er glad for at være hjemme igen og det er jo trods alt det vigtigste.