tirsdag den 6. januar 2009

Når jeg

Strikker følger jeg ikke en opskrift slavisk.
Måske derfor er det lykkes mig at strikke 2 topstykker,
uden at opdage at der er problemer med den.
Jo, starten drillede mig. Om maske antallet var som i opskriften,
har jeg nok set, men hvis det ikke har passet, så har jeg nok bare rettet
det til, så det passede. Måske er det også derfor jeg heller ikke har de
store problemer med Isager opskrifter.
Jeg springer fejlene over, eller der hvor gæret er lavest.
Hvis maskerne ikke passer, inden for rimligheddens grænser, jungler jeg
selv rundt med maskerne, så de passer.
Det er heldigvis sjældent det går helt galt, eller jeg må opgive en opskrift.
Om det er rigtigt eller forkert, at strikke sådan på egen hånd ved jeg ikke,
det virker for mig. Hvis jeg skulle følge en opskrift slavisk, eller lave alle de
prøver som håndarbejde tit kræver, så lavede jeg nok ikke håndarbejde.
For det ligger ikke til mig, jeg prøver mig frem, på den måde har jeg også
lært at filte, for her burde man også lave en masse krympe prøver.


Derfor måtte den hue også travles op igen, en ommer.
Nogen vil måske kalde det sjusket, det ved jeg ikke om det er.
Jeg er også lige glad, for det virker for mig.
Så hvis du spørger om hjælp til en opskrift og jeg svarer sådan lidt ulden,
så er det måske fordi jeg har fusket.
Spørg endeligt, jeg vil gerne hjælpe, hvis jeg kan huske, hvordan jeg
kom frem til resultatet.
Nu vil jeg starte på hue igen, Pakhustrik starter op igen i morgen.
Så skal den med, en let lille sag ;D

7 kommentarer:

Tine sagde ...

Sådan har jeg det med mad og sy opskrifter.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst fulgt en opskrift slavisk.

Jeg føler mig dog ikke helt på samme sikre grund, når det kommer til strikkeopskrifter.
Men måske det kommer engang :-)

Anne sagde ...

bare jeg havde det sådan...det ville løse mange ting for mig :-)
men jeg er da kommet godt videre med topstykket ti hi

kludemutter sagde ...

Heldigvis er vi forskellige ;)
Sommer tidder kunne jeg godt ønske mig et være med diciplineret.
Måske kommer det med alderen ;D
Yt.

Helle : sagde ...

Jeg har lidt på samme måde, der er faktisk kun Falkenbergs modeller som jeg altid følger slavisk.

Karin Grøn sagde ...

Ha- velkommen i fuskerklubben. Sådan gør jeg også og jeg læser heller ikke opskriften igennem før jeg starter. Det er først de sidste par år jeg har rettet mig efter strikkefasthed og prøver gider jeg ikke lave. jeg læser på banderolen og håber det holder. Ellers strikker jeg og når jeg er nået noget op så måler jeg strikkefastheden og det passer som regel meget godt. Grunden til det med målene skyldes at jeg meget sjældent har haft råd at bruge det garn der anbefales. Jeg får f.eks. aldrig råd til Isagergarn for det er stort set aldrig på tilbud hvor jeg kommer. Men det forhindrer mig ikke i at strikke. Jeg gør som du- retter til så jeg synes det passer. Min teori er så også at det kræver at man kan sine teknikker, så det har jeg efterhånden lært mig. ---- Forresten min kompliment til dine filtede sager i sidste indlæg- de er helt utroligt flotte.
Mange hilsner fra endnu en fusker
Karin

kludemutter sagde ...

Dejligt at læse jeg ikke er den eneste fusker.

Hanne falkenberg har jeg ikke strikket så meget af, måske en gang, for hun laver nogle fine ting.
Yt.

Susanne sagde ...

Uhh - Hanne Falkenberg er IKKE for os fuskere.. Der skal man jo være diciplineret :o) Strikker på samme måde som dig - har aldrig fundet en fejl i Isagers opskrifter :o)

Godt nytår til dig og dine
Kh
Susanne i Silkeborg