Et brudt princip.

Jeg takker altid pænt nej til at strikke for kunder.

Ingen regler uden undtagelse ;)

En kunde skulle have opereret sin finger,

spurgte om vi kendte nogle der strikke færdig for andre.

Det var lidt det kedelige der manglede, et halvt ærme,

et stjerne mønster på det andet ærme, at lukke halsen helt af,

og så at sy og klippe op til ærmer, samt montering.

Alt det jeg før i tiden ( unge dage) lagde i et hjørne,

 til min mor kom forbi og forbarmede sig over mig.

Jeg sukkede dybt et par gang,

og kom så til at love at strikke den færdig.

Det er jo nu den skal bruges.

Synd hvis den ikke skulle blive færdig.

Nu er den færdig, 

og det føgles helt godt.

Jeg kan jo lige så godt øve mig,

for pludselig er det nok mig der skal hjælp Nanna.

Hvis hun slægter sin mor på ;)

Skal jeg så hjælpe som min mor hjalp mig,

med at nedbringe stakke at ufærdige strik tøjer.