torsdag den 15. november 2007

Vi er da fire.

Sagde Lars da han så dagen arbejde i går. Det betyder vist nok at de faldt i god jord. At rose er ikke hans bedste, men han er heller ikke opvokset i et hjem hvor han fik roser. Han kan godt, ellers må man jo hive dem ud af ham ind imellem. Jeg havde lavet 2 nissehuer til pynt, ikke det store kunstværk, jeg syntes bare de er fine i alt deres enkelthed. kan godt lide den lidt rå struktur i dem.
Jeg hygger mig med det, ren terapi. At stå der og få det til at hænge sammen stille og roligt.Masser af sæbespåner, opløst i meget varmt vand skal der til, får at få det til at filte. Når det så er som det skal være og sæben er skyllet ud, så kommer jeg det i eddikevand, det gør et eller andet ved det. Når det er tørt får det en ordenlig gang damp, det er lige det sidste der skal til. Jeg er fascineret af at man på en så enkel måde, kan skabe noget ud af uldtotter..


5 kommentarer:

Tina sagde ...

ER du vimmer de er søde :) Jeg ville da gå med den i December, hvis det var min :D

Jeg tror din mand roser på samme måde som min mand *G* sådan lidt ad omveje.

Anne sagde ...

mon ikke det er sådan med mænd?? kender også en af slagsen ;-)

Godt vi andre kan rose hinanden, og de er godt nok fine dine nissefiltehuer... Jeg ville nu også bruge dem som pynt..det med hue er slet ikke mig, så hellere røde øre

Mette H. sagde ...

De er rigtig fine. Man kunne få helt lyst til at forsøge sig med en tot uld selv. Men tiden tillader det vist ikke lige nu.

kludemutter sagde ...

Ja, det er dejligt at vi kan støtte hinanden. Så det er nok sådan mænd er.;)

HANNE sagde ...

De er da for flotte de huer der, man får lyst til at svine hele køkkenet til med sæbespåner, uld og bambusgardiner i et forsøg på at gøre kunsten efter :)