mandag den 19. november 2012

Hvad skal man skrive

 
Irene har fået fred,
 og har sendt os et garn nøgle vi skal strikke videre på.

Det vil jeg gøre,
 og tænke på sidst jeg så Irene med sin Turkise hat og et smil på læberne.
Jeg fik et kram trods vi kun kendet hinanden fra blog verden,
mere kendte jeg i virkelighedden ikke Irene,
men hun har efterladt et stort indtryk,
om en stærk kvinde der havde
mod, kræfter og ærlighed
nok til at dele kampen om kraften med os på sin blog.
Og ikke mindst sit strik.

8 kommentarer:

Ellen sagde ...

Kan desværre ikke læse indlæget på Irenes blog (det er bare underlige tegn) Det du har skrevet gælder vist for mange bloggere landet over. Vi kendte hende fra bloggen, men følte alligevel vi kendete hende mere, takket være hendes mod og ærlighed.

Lis sagde ...

jeg kan desværre heller ikke læse indlægget på Irenes blog.
Jeg hilste på hendes sidste år på Fanø og har også et klart minde om en sej kvinde, som kæmpede og sted. Jeg kendte hende også fra mange søde indlæg på min blog.

Æret være Irenes minde.

Kh. Lis

Tulle Momsemor sagde ...

Jeg kendte ikke Irene eller læste hendes blog - men smukt at I ære hendes minde på denne måde..

Karin Grøn sagde ...

Jeg har været heldig at kunne læse Michaels gribende og alligevel midt i sorgen lidt humoristiske indlæg- helt i Irenes ånd. Jeg har aldrig mødt hende men fået utallige dejlige og sjove indlæg fra hende på min blog så jeg føler jeg kender hende på samme måde som man kender en god penneven. Jeg håber hendes familie må komme godt videre. Hvis de bare har det halve af hendes gåpåmod og humor, så er de godt rustede til den tur.

Anonym sagde ...

Yt

Jeg vil blot sige at du har ramt plet for mit vedkommende. Hun har sat et dybt aftryk i mit liv, selvom jeg kun kendte hende fra blogland.

Æret være Irenes minde

Mvh Maibritt Hansen

Irene sagde ...

Vi må alle strikke lidt på Irene garnnøgle og mindes hende imens.
Jeg kendte hende kun fra bloggen, vi var faste læsere hos hinanden. Hvor er det bare så trist .. og et vink til vi andre om at ingen ved hvornår den sidste maske er strikket.
Ære være hendes minde.

Fynpige sagde ...

Hej yt. Irene var den blogger der fik mig igang i denne verden, og har elsket hendes klassiske stil i strik. Har mødt hende på messe i Fredericia og Middelfart. . Og græder stille over det tab hendes dejlige familie nu har. Nu er det at det er mærkeligt at blogge. . Man græder over et menneske man kender så godt her men ikke irl. .

Kludemutter sagde ...

Ja, det er underligt at et menneske man næsten kun har truffet på skrift kan sætte dybe spor i en, men mon ikke det var Irenes måde at være og skrive på der fangede en.
Hun vil blive savnet.

Knus Yt