tirsdag den 9. september 2008

Hjemme.

I dag skulle jeg skynde mig hjem. Der var sket en god ting, Andreas har nemlig fået arbejde.
I dag blev han kontaktet på skolen om et job som opvasker på Trinity , han afleverede en ansøgning der i går eftermiddag. Det skulle efter sigende være en god arbejdsplads. Så i eftermiddag skulle han på oplæring, det er sikkert en træt dreng vi får hjem.

Nu er her stille i huset, for Nanna er på ryste sammen tur til Børkop, med den nye klasse. Turen derud foregår på cykler, en god lang tur. Så er det god hun er i træning efter de sidste 2 weekender, hvor hun har løbet både Hannerupløb og Kolding city halvmarton, begge løb på 5 km. En sej tøs er hun.



Ekstra overraskelse lå i postkassen, et sy kit til min løber. På messen havde de nemlig udsolgt, men Anne havde vist læst min blog, og set jeg gerne ville have et kit, så hun var lige vaks og hjalp mig, så nu har jeg et kit.Når først man har set sig lun på en færdig ting, i de skønne stoffer, er det næsten umuligt selv at finde nogle stoffer der kan matche, de skønne stoffer de har sat sammen i sy og rens. Tak, for hjælpen Anne.

Et kik i haven bød på endnu en overraskelse. Min første Dahlia i blomst, løget kom sent i jorden.Det skulle prøves og det gav pote. Dem skal der flere af i jorden til foråret. Ikke dårligt at have noget at glæde sig til efter en vinter, der istedet byder på timer til håndarbejde, og varm cacao og lune boller. Hver årstid sin charme.






3 kommentarer:

Anne sagde ...

Tillykke med jobbet til Andreas..
Godt løbet af Nanna
Sikke friske børn du har Yt.

Godt at sy-kittet kom frem :-)
Havde I travlt i Viborg?

kludemutter sagde ...

Ja, nu er det bare at komme igang.

Der var susende travlt i viborg, vi havde så godt som ingen pauser.
Der var også rigtigt mange besøgende.
Fredag og lørdag var der over 6000 besøgende pr. dag. Så jov, vi havde en god messe. Det må i prøve ,))

Angelika sagde ...

Dejlige stoffer ! Det kribler i fingrene :-) Jeg maa se at komme igang med min udgave af loeberen.