mandag den 30. april 2007

Pileflet.

Idag har jeg leget med pil. Jeg har prøvet at pileflette nogle stativer til mine ærteblomster.
Uha hvor tiden gik, min nabo kom med hendes strikketøj under armen. Kan du ikke lige hjælpe mig ? Det kunne jeg da. Pludselig var klokken 13,30. måske var det derfor min mave larmede.
Ind og putte noget i den, ud og lege vidre. Lidt er det da blevet til, mine fingre ville ikke mere, og klokken, ja den var jo blevet 16,00. Det skulle jo også ryddes til side.
Mad skal de vel have, idag må de alså nøjes med hjemmelavet burgere. De plejer også at bekomme dem vel. Så jeg må vel begive mig ud i køkkenet, Lars er gået igang, måske han vil have lidt hjælp.











P.s. Jeg er så småt gået igang med min stribede top fra Isager.