Er det bare mig.

Vi er gået ind i de sidste 7 uger af vores kursus hos Hartmann. Det er kursus i at skrive ansøgninger. Der er kommet en chef konsulent på i 3 uger pga. ferie, og jeg skal lige love for hun er fremme i skoene. Vi skal komme med 5 adresser hver uge, som der så er en mand i København der skal ringe og søge job på for os, han aner ikke hvem vi er, andet end det han har set på papir. Vi har også lavet nogle fælles ansøgninger, med flere profiler i en ansøgning, den har de sendt ud til x antal virksomhedder, os der søger job aner ikke hvilken firmaer de er sendt til, det er jo også kun os der skal have jobene. Så lige nu er jeg ret frustreret, min psyke er ikke til sådan noget. Har man slet ikke nogle rettighedder som flex ydelses modtager. Hun skal famne ikke stå der og tale til os som om vi er 10 år. Så er det tanken om provision kommer, det ved vi de får hver gang de får en i arbejde. Inden for de sidste 3 mdr. har jeg sendt 35 ansøgninger ud + plus jeg tit spørger om job når jeg er nogen stedder. Så noget gør jeg, men jeg vil bare gerne have lidt medbestemmelse om hvor jeg skal arbejde. Er det formeget at forlange ??
Nu vil jeg gå en tur og ryste dagens oplevelse af.
Havde glædet mig til at skulle hjem og brodere til en ny baby og hendes store bror, så jeg må ud og hente lysten tilbage.