Alt imens.

Jeg tog på den sidste del af mit fotokursus,

ankom der arbejdsfolk til haven.

De knoklede derude i regnen,

mens jeg sad lunt og tørt og hyggede mig med ligesindet ;))

Vores terrasse var ved at vælte,

nu er den væltet.

Der kommer en ny med tiden i træ.

Nede bag i haven hvor der nu er højbede kommer der en overdækket

en af slagsen

Uha, det bliver godt.

Der skal vist også lægges nyt græs,

når de store maskiner er færdige.

Så er det man sidder og ønsker man kunne,

knokle på som før i tiden.

Det kan jeg ikke, så istedet finder jeg min tålmodighed frem,

den bliver der vist brug for.

Jeg kan heppe og blande mig med råd,

give et klap på skuldren når det driller og er rigtigt træls.

Lars knokler jo alt han kan for sagen.

Helt holde mig væk kan jeg nok heller ikke ;O