onsdag den 6. juli 2011

Ingen tvivl.

Hvor min kreative åre stammer fra.
Vi er ved at rydde op i vores mor´s ting,
inden hun skal flytte på plejehjem.

Hos mig står der kasser med ting til at lave alt muligt håndarbejde med.

Ting der bringer minder frem,
selvom jeg syntes det er svært at være dommer over min mor´s ting.
Jeg syntes det må være svært,
 bare at skulle finde sig i, at jeg med hård hånd,
 kassere de ting hun har brugt i en menneskealder.

Jeg syntes ikke det er fair,
tænker på hvordan jeg selv vil have det den dag
mine børn, smidder det halve af mit liv ud.
Uden jeg selv har ret meget indflydelse.

Her er mange fine bøger, brugte bøger,
bøger som jeg nok aldrig kommer til at bruge.
Bøger som jeg gemmer, måske finder jeg en dag
en anden pige der er værdig til at overtage dem.
Eller bare sætter pris på dem.







I kasserne dukkede den føntørre og tilbehør også frem.
Min mor har været selvstændig frisør i mange år.
Det kan godt være at det bare er at samle til huse,
men jeg nænnede altså ikke at smide det ud.
Så nu kommer det nok bare frem og lægge på et af badeværelserne ;))


Der står også en sæk med patchwork mønstre,
skal lige kikke dem igennem.
Ellers er der en anden der måske kan bruge det.
Har en i tankerne ;)

Jeg har også den kreative del fra min far,
som vi mistede for 20 år siden.
Min far var selvstændig møbelsnedker.
Senere blev han meget optaget af at lave keramik,
og fik sit eget værksted i deres hus.

15 kommentarer:

Anne sagde ...

Det er ikke nemt, at skulle smide ud for ens forældre..Vi prøvede det da Eddies mor døde og igen et par år efter da Eddies far skulle flytte på plejecenter.
Vi gjorde som du...tog en del med hjem..noget kunne vi efterhånden skille os af med, andet har vi endnu..måske det bliver på samme måde hos dig Yt
God sommerdag :)

Hanne sagde ...

Uha det er en svær opgave du er kommet på. Jeg prøvede det med min mormor og morfar, de flyttede i en lille plejebolig efter 54 år i samme hus - det var svært.
Ha en dejlig dag
kh hanne

Fríða sagde ...

uha, den er svær. derfor var både jeg og min mor rigtig glade for at de tog den beslutning i en alder af kun 63 at sælge det store hus jeg og mine brödre var vokset op i og köbe sig et södt, lille rækkehus. min mor kunne så selv sortere i sine ting, smide ud og give væk som det passede hende selv. så når de nu engang skal ud af det nye, lille hus bliver min opgave meget, meget mindre.
kh.fra Island
Frida

Jane sagde ...

Jeg kan nemt forstå at det er svært at skulle gøre sig til herre over andres ting. Vi har lige skulle gøre det sammen med min svoger, der er kommet på demensplejehjem. Han tror han husker ting han ejer, men det kan være 40 år siden han har ejet det...
Håber ikke det er upassende, men jeg vil gerne købe din Mors bøger... jeg er nemlig ved at lære at kniple :o)

Fynpige sagde ...

Nej det er ikke rart at ryde op i sine forældres ting og sager. Spec. ikke når de ikke er her mere, så finder man breve/tegninger som de havde gemt fra ens barndom....så bliver man meget rørt. Så nyd du stadig har den kreative kvinde hos dig*smil*

Liselotte sagde ...

nej det er ikke en behagelig opgave, jeg har selv været der . . . Jeg er da også helt overbevist om, at vi har samlet selv og fra tidligere generationer, det vil blive hældt i containere, når vi ikke er her mere . . . .
frisør artiklerne: hvad med et museum - måske er der et der er interesseret.
håndarbejdsbøgerne kan du da bare sælge fra en blog - det har andre prøvet med succes før
Held og lykke med det hele

Ellen Kathrine sagde ...

forstår godt at de flotte gl. frisør sager skal lægge til pynt- de fortæller jo en historie om mange timers arbejde i din mors hænder- det er da en dejlig historie.. og det er da også dejligt at mærke hvor ens kreativitet kommer fra- at kunne genkende sig selv i ens aner- det sætter jeg selv stor pris på ifht dem i min slægt jeg ved der lavede håndarbejde f.eks.

- og de der stofdekorationer er da totalt retromoderne- se bare solhattens mønster- den vil da klæde dig Yt ;-)..

Fru Olsen sagde ...

Uha, det er en svær ting, at skulle igennem. Er din mor åndsfrisk, så hun selv kan være med til at træffe beslutninger? Jeg har besluttet, at få ryddet op inden jeg evt. Bliver så dårlig, at jeg ikke kan gøre det selv. Men vi ved jo aldrig hvad der sker i morgen, så hvorfor udsætte det hele tiden, som jeg gør?
Det må virkelig være svært for dig. Men tingene behøver vel ikke blive smidt ud. Noget kan du bruge, noget andet kan andre heldigvis få glæde af. Og det må være skønt, at vide, at tingene ikke bare bliver kasseret som værdiløse.
Men det må være rart, at vide hvor du har din kreative åre fra.

Bebiane sagde ...

Ja det er noget af en proces du skal igennem. Lad være med at smide for meget af minderne ud, du kan let få brug for dem. Meget af de genstande du har fotograferet, er jo fantastisk samtale-emner, når familie og venner skal besøge din mor, eller når personalet på plejehjemmet skal hygge sig med hende. Noget af det, kan bruges som pynt. På det plejehjem hvor jeg arbejder, har vi en dame boede, som har alle hendes håndarbejdsbøger liggende, vi kikker ofte i dem sammen med hende og hun er så glad hver gang.

Angelikas quilts and knits sagde ...

Jeg synes at det er en god ide at tage tingene med hjem og saa kigge paa dem lidt efter lidt. Jeg sukker stadigvaek efter ting fra min farmor som blev smidt ud da hun kom paa plejehjem. Hun boede langt herfra, saa det skulle klares paa en weekend og jeg boede stadigvaek hjemme hos mine foraeldre, saa der var ikke plads til at gemme paa alverdens ting.

Kludemutter sagde ...

Tak for jeres gode råd ;)
Dem har jeg taget til mig ,)

jane, lige nu er jeg ikke klar til ar sælge nogle bøger.Skal huske på dig når jeg bliver klart til at give dem til en ny ejer ;))

Vi har gemt nogle orkisbøger og andre, samt en sy æske til plejehjemmet ;)

Mor kan ikke rigtigt få hænder og hovedet til at arbejde sammen, af sammen grund opgav hun sit elskede patchwork for et par år siden.
Det er ikke viljen det mangler.

Knus Yt.

Karin sagde ...

Ja, det er slet ikke nemt Yt, men jeg er sikker på at din mor ved at tingene bliver behandlet med respekt, når det er dig :-)
Selv skulle jeg sortere efter både min mor og far samtidig, og først da de var borte. Det var nu heller ingen men opgave, for det var totalt uoverskueligt :-(

Helle : sagde ...

Uha Yt det er noget af en omgang, men jeg kan kun sige, gem hellere lidt for meget. Jeg har jo prøvet det efter min mor og må idag sige at jeg er meget glad for alt det jeg gemte.
Så kan man bedre skille sig af mig lidt af gangen senere.

Tine sagde ...

Jeg kender rigtig godt dit dilemma!
Min farmor er også flyttet på plejehjem. Hun er dog nogenlunde frisk så hun kan spørges til råds engang imellem.
Men det er sørme ikke nemt at kassere et liv på den måde!

Som Lise Lotte siger, ang. frisørtingene: Måske Den Gamle By er interesserede?
Ellers syntes jeg nu også at de er meget smukke at have liggende!

Citronmoster sagde ...

Jeg forstår til fulde at du ikke kan nænne at smide ud eller give vidre. Herlige bøger som du måske selv kan få glæde af :)